Indsatsområde

Implementering

Når vi implementerer, forsøger vi at omsætte eksisterende og ny viden til effektive og bæredygtige indsatser. 

Tiltag, der virker lovende i forhold til at fremme sundhed og trivsel, skal afprøves i stor skala i samarbejde med relevante partnere. Det kunne være i kommuner, regioner og på det nationale niveau eller sammen med interesseorganisationer. Derfor er inddragelse af – og samskabelse med – relevante målgrupper helt central. 

Det er for eksempel her, vi sætter flagskibet Idealkommuner i søen. Det er aktiviteter, hvor vi sammen med udvalgte kommuner forsøger at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge ud fra, hvad vi ved om fremme af sundhed og trivsel. 

Det er også under dette indsatsområde, at vi støtter udviklingen af endnu bedre dansk datainfrastruktur, hvor der for eksempel mangler der dækkende og tidssvarende data på børn i alderen 2-6 år. Det vil vi gerne hjælpe på vej, så der kan komme yderligere forskning, monitorering og kvalitetsudvikling på området.

Implementeringen af vores indsatser og aktiviteter vil blive evalueret, så vi kan følge med i, hvad der virker under hvilke omstændigheder og sende de bedste erfaringer videre. Det gælder både i forhold til børnenes sundhed og trivsel og i forhold til de anvendte implementeringsmetoder.