Center for Sundt Liv og Trivsel får ny forperson
6. september 2023
Jonas Egebart, Sundhedsstyrelsens nye direktør, er udpeget som ny forperson i bestyrelsen for Center for Sundt Liv og Trivsel af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den 7. september afløser han Søren Brostrøm, der forlader posten efter knap et år og har bidraget til centrets opstart.
Center for Sundt Liv og Trivsel, et nyligt etableret center stiftet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden, står for at skabe ny evidensbaseret viden om børn og unges sundhed og trivsel. Til at lede centrets bestyrelse og fremme Center for Sundt Liv og Trivsels bidrag til at skabe ny viden om vægt og trivsel har indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde netop udpeget Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, som den nye forperson for centret.
Jonas Egebart skal i samarbejde med centrets direktør, professor dr.med. Morten Grønbæk, sætte retningen for centrets fremtidige arbejde sammen med den øvrige bestyrelse, som tæller medlemmer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Novo Nordisk Fonden, Københavns Universitet, KL, Danske Regioner og Fødevarestyrelsen.
Målet for centret er at øge trivslen blandt børn og unge, nedbryde stigmatisering og fremme sund vægtudvikling gennem forskningsbaserede og løsningsorienterede tiltag i samarbejde med forskere, uddannelsesinstitutioner og fagprofessionelle tæt på børn og unge samt deres familier.
Center for Sundt Liv og Trivsel har allerede igangsat flere projekter som en del af deres handleplan for 2023. Projekterne omfatter bl.a. undersøgelser af sammenhæng mellem vægt og trivsel, forskning om graviditet, kost og vægtudvikling, samt etablering af datagrundlag for viden om børn og unges sundhed. Resultaterne vil blive offentliggjort løbende bl.a. på centrets hjemmeside.
Bestyrelsen
Bestyrelsen i Center for Sundt Liv og Trivsel:
- Jonas Egebart (forperson), direktør, Sundhedsstyrelsen
- Bente Merete Stallknecht (næstforperson), dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Annelise Fenger, vicedirektør (emerita), Fødevarestyrelsen
- Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
- Camilla Hersom, vicedirektør, Danske Regioner
- Christian Harsløf, direktør, KL
- Dorte Bech Vizard, afdelingschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Om Center for Sundt Liv og Trivsel
- Center for Sundt Liv og Trivsel er en privat, uafhængig forening stiftet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden.
- Centret iværksætter aktiviteter, der er med til at gavne sundhed og trivsel for børn og unge gennem tætte partnerskaber.
- Centret er finansieret af en bevilling fra den danske regering og Novo Nordisk Fonden over en 10-årig periode fra 2023-32.
Kontakt
Anne Engbo, pressekonsulent i Center for Sundt Liv og Trivsel, tlf. 54345552
Kom og vær med til Friday Morning Talk
16. august 2023
Den 8. september fra kl. 8.45-11:30 holder Center for Sundt Liv og Trivsel FRIDAY MORNING TALK om, hvordan vi fremmer sundhed og forebygger høj vægt hos børn og unge.
Vi får besøg af professor Harry Rutter (UK) og professor og emeritus Adrian Bauman (AUS) , som begge er professorer i Global Sundhed og er to af verdens førende forskere inden for komplekse interventioner, implementeringsvidenskab og politiske tiltag for at fremme sundhed og forebygge høj vægt blandt børn og unge.
Mental sundhed og høj vægt betragtes begge som komplekse udfordringer, der kræver koordinerende handlinger på tværs af forskellige sektorer, politiske niveauer og interessenter. Derfor er der stigende interesse i den rolle systembaserede tilgange spiller i folkesundheden, samt implementering og opskalering af de processer, der sikrer vedvarende effekt.
Program
8.45-9.15: Registrering og kaffe
9.15-9.25: Velkomst ved Morten Grønbæk, direktør i Center for Sundt Liv og Trivsel
9.25-10.00: Professor Harry Rutter: The Whole System approach to promote health and prevent obesity among children and adolescents
10.00-10.35: Professor Emeritus Adrian Bauman: Implementation and scaling up public health programmes
10.35-11.00: Paneldebat
11.00-11.30: Kaffe, juice, snacks og networking
Tid og sted
Fredag den 8. september 2023 klokken 9-11:30.
Auditoriet, Medical Museion, Fredericiagade 18, 1310 København
(Indgang gennem porten
Mød os på Folkemødet
7. juni2023
Mød Center for Sundt Liv og Trivsel på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor adm. direktør Morten Grønbæk, forskningschef Teresa Holmberg og forskningschef Nina Geiker deltager i debatter om børn og unges sundhed og trivsel.
Torsdag den 15. juni: Fremtidens forebyggelse: Kan vi skabe et samfund, hvor alle har mulighed for at leve et sundt liv i trivsel og udvikling?
SAS Institute inviterer til debat om børn og unges trivsel.
Deltager fra Sundt Liv og Trivsel: Teresa Holmberg, forskningschef
Tid: 16. juni kl. 14.00-14.50
Sted: Havnegade 3, SAS Institute
International konference: Førende eksperter samles for at forebygge svær overvægt blandt børn og unge
25. maj 2023
Globalt samarbejde, vidensdeling og udforskning af innovative forebyggelsesmetoder for at fremme sundhed og trivsel for børn og unge er i centrum for konferencen med titlen “Prevention of Childhood Obesity”, der finder sted fra den 30. oktober til den 3. november på Favrholm, Novo Nordisk Campus i Hillerød. Center for Sundt Liv og Trivsel er med i det videnskabelige udvalg, arrangementet er støttet af Novo Nordisk Fonden, og der er nu åbent for ansøgninger til konferencen med deadline 6. august.
Center for Sundt Liv og Trivsel er med i det videnskabelige udvalg for efterårets konference ”Prevention of Childhood Obesity” om forebyggelse af svær overvægt blandt børn og unge. Med konferencen samles førende eksperter og forskningsmiljøer fra hele verden for at fortælle om nyeste viden, skabe debat og komme med anbefalinger til, hvordan vi forebygger, at børn og unge udvikler høj vægt.
”Mistrivsel og overvægt er stigende samfundsproblemer verden over. Problemerne er komplekse og kræver ny viden. Derfor har vi samlet internationale eksperter og fagfolk til konferencen for at udveksle viden og arbejde sammen om at finde løsninger på det voksende problem., så vi kan få flere sunde børneliv i trivsel,” siger Morten Grønbæk, administrerende direktør i Center for Sundt Liv og Trivsel.
Konferencen byder på talere fra anerkendte forskningsinstitutioner som Københavns Universitet, Durham University, Harvard T.H. Chan School of Public Health og mange flere. Eksperterne vil dele viden og nyeste forskningsresultater inden for teoretiske og metodologiske problemstillinger, sociale og adfærdsmæssige faktorer, genetiske årsager og mekanismer samt de samfundsmæssige og politiske implikationer af høj vægt og fedme blandt børn og unge.
Konferencen har åbent for ansøgninger – søg inden 6. august
Konferencen giver deltagerne mulighed for at præsentere egne forskningsresultater gennem postervisninger. Udvalgte deltagere kan også få muligheden for at holde korte oplæg baseret på deres indsendte abstracts. Arrangementet arrangeres af Novo Nordisk Fonden, som vil dække deltagergebyrer, indkvartering og lokale udgifter for godkendte ansøgere.
For yderligere information om program, talere m.m., og for at indsende ansøgninger, se konferencens hjemmeside: sciencecluster.dk/event/childhood-obesity
__________
Videnskabeligt udvalg:
- Thorkild Sørensen, Københavns Universitet og Center for Sundt Liv og Trivsel
- Berit Lilienthal Heitmann, Københavns Universitet
- Morten Klöcker Grønbæk, Center for Sundt Liv og Trivsel
- Nina Geiker, Center for Sundt Liv og Trivsel
- Teresa Holmberg, Center for Sundt Liv og Trivsel.
International Conference: Prevention of Childhood Obesity
12th May 2023
Global collaboration, knowledge sharing, and exploration of innovative prevention methods to promote the health and well-being of children and adolescents are at the center of the conference titled “Prevention of Childhood Obesity.” The conference is taking place from October 30th to November 3rd at Favrholm, north of Copenhagen, Denmark. The Centre for Childhood Health is part of the scientific committee, the event is supported by the Novo Nordisk Foundation, and applications for the conference are now open with deadline August 6thGl
The Center for Healthy Living and Well-being is part of the scientific committee for the autumn conference “Prevention of Childhood Obesity” on preventing severe obesity among children and adolescents. The conference brings together leading experts and research communities from around the world to present the latest knowledge, engage in debates, and provide recommendations on how to prevent children and adolescents from developing excessive weight.
“We need new knowledge on the prevention of obesity in children and adolescents, so that we can promote healthier and thriving childhoods. Malaise and obesity are growing societal problems worldwide. Therefore, we have gathered international experts and professionals for the conference to exchange knowledge and collaborate on finding solutions to this growing problem. The problem is complex and requires new knowledge,” says Morten Grønbæk, CEO of the Centre for Childhood Health.
The conference features speakers from renowned research institutions such as the University of Copenhagen, Durham University, Harvard T.H. Chan School of Public Health, and many more. The experts will share knowledge and the latest research findings on theoretical and methodological issues, social and behavioral factors, genetic causes, and mechanisms, as well as the societal and political implications of high weight and obesity among children and adolescents.
The conference is open for applications – apply by August 6th
The conference provides participants with the opportunity to present their own research results through poster presentations. Selected participants may also have the opportunity to give short presentations based on their submitted abstracts. The event is organised by the Novo Nordisk Foundation, which will cover participant fees, accommodation, and local expenses for approved applicants.
For further information and to submit applications, please visit the conference website: sciencecluster.dk/event/childhood-obesity
Speakers:
• Berit Heitmann University of Copenhagen, DK
• Carolyn Summerbell Durham University, UK
• David Ludwig Harvard T.H. Chan School of Public Health, US
• David Allison University of Indiana, US
• Erik Hemmingsson Swedish school of Sport and Health Sciences, SE
• Harry Rutter, University of Bath, UK
• Jaap Seidell Vrije Universiteit Amsterdam, NL
• Jane Martin Cancer Council, AU
• John Reilly University of Strathclyde, UK
• Jonathan Wells University College London, UK
• Ken Ong University of Cambridge, UK
• Louise Baur University of Sydney, AU
• Marie-Francoise Rolland-Cachera University of Paris, FR
• Morten Grønbæk, Centre for Childhood Health, DK
• Nicholas Timpson University of Bristol, UK
• Rachael Taylor University of Otago, NZ
• Ruth Loos University of Copenhagen, DK
• Shakila Thangaratinam University of Birmingham, UK
• Stephen Simpson University of Sydney, AU
• Steve Gortmaker Harvard T.H. Chan School of Public Health, US
• Stuart W. Flint University of Leeds, UK
• Theresia Schnurr Stanford University, US
• Thorkild Sørensen University of Copenhagen, DK
• Tim Lobstein World Obesity Federation, UK
Scientific committee:
• Thorkild Sørensen, Copenhagen University & CSLT
• Berit Heitmann, Copenhagen University
• Morten Grønbæk, CSLT
• Nina Geiker, CSLT
• Teresa Holmberg, CSLT
Brostrøm og Grønbæk i spidsen for nyt Center for Sundt Liv og Trivsel
3. oktober 2022
Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden har i samarbejde besluttet at oprette Center for Sundt Liv og Trivsel. Dette langsigtede initiativ skal bidrage til at fremme sund vægt og trivsel hos børn i Danmark. Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er valgt som bestyrelsesformand. Morten Grønbæk ansættes som direktør for centeret.
I maj 2022 besluttede et bredt flertal i Folketinget at prioritere 10 millioner kroner årligt i perioden 2023-2032 til at medfinansiere Center for Sundt Liv og Trivsel, og Novo Nordisk Fondens bestyrelse har netop besluttet at bevilge op til en milliard kroner til initiativet over 10 år. Det forventes, at centret åbner den 1. januar 2023.
Center for Sundt Liv og Trivsels primære formål er at tilvejebringe ny evidensbaseret viden om vægtudvikling og trivsel blandt børn. Denne viden skal omsættes til praksis i form af indsatser målrettet børn, deres familier og de fagprofessionelle samt de rammer der omgiver børnene. Indsatserne skal fremme trivsel, være afstigmatiserende og forebygge en vægtudvikling, som kan have betydning for den enkeltes fysiske og psykiske sundhed.
Indsatserne skal ske i tæt partnerskab med en bred vifte af offentlige og private aktører på området, herunder kommuner, regioner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, foreninger m.fl.
I forbindelse med etableringen af centret har sundhedsministeren indstillet Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som formand for centerets bestyrelse. Derudover er Morten Grønbæk ansat som kommende centerdirektør. Morten Grønbæk kommer fra en stilling som direktør for Statens Institut for Folkesundhed og har stor erfaring med sundhedsforskning og ledelse fra sundhedsvæsenet. Han har også gennem en årrække været formand for Vidensråd for Forebyggelse.
Sundhedsminister, Magnus Heunicke, siger:
”Vi skal sikre mere viden om sundhed og trivsel, som er afgørende for det gode børne- og ungdomsliv. Derfor har vi med sundhedsreformen og i samarbejde med Novo Nordisk Fonden afsat finansiering til Center for Sundt Liv og Trivsel. Udpegningen af Søren Brostrøm som formand er udtryk for, at børns sundhed og trivsel har den højeste prioritet for regeringen. Samtidig er det en stor gevinst for centeret, at det er lykkedes at tiltrække en så stærk profil på forebyggelsesområdet som Morten Grønbæk som direktør for centeret. De to vil være garant for høj faglighed og et godt samspil mellem myndighederne, forskningsinstitutioner og centerets arbejde.”
Administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, siger:
”Med Center for Sundt Liv og Trivsel ønsker vi at skabe de bedste rammer for de kommende generationers opvækst. Overvægt blandt børn er stigende, og for mange mennesker gælder det, at overvægt i barndommen og ungdommen bliver taget med i voksenlivet. Med støtten til det nye center ønsker vi at give mulighed for at iværksætte større indsatser til at sikre os ny viden og finde mere effektive tiltag, end vi har i dag, til at forstå og adressere de mange og komplekse årsager til udvikling i børns vægt og trivsel.”
Direktør for Sundhedsstyrelsen og bestyrelsesformand for Center for Sundt Liv og Trivsel, Søren Brostrøm, siger:
”Svær overvægt er et stigende sundhedsproblem, men en fokuseret indsats i barndommen kan både forebygge overvægt senere i livet og hjælpe det overvægtige barn, der oplever stigmatisering, lavt selvværd og dårlig trivsel. Med det nye specialiserede videns- og kompetencecenter, og den store langsigtede bevilling fra Fonden, har vi et godt grundlag for at vende udviklingen. Og med Morten Grønbæk har vi en meget stærk faglig profil i spidsen for det nye center. Jeg er overbevist om, at vi med Center for Sundt Liv og Trivsel kan placere Danmark helt i top internationalt på området.”
Kommende direktør for Center for Sundt Liv og Trivsel, Morten Grønbæk, siger:
”Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for centerets arbejde og bidrage til at sikre flere børneliv i balance. Mistrivsel og overvægt er et voksende samfundsproblem med en stor social slagside. Hvis vi skal sikre bedre sundhed og trivsel, er det oplagt at starte med vores børn og unge. Et barns tidlige udvikling, sundhed og trivsel har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. I centeret vil vi derfor skabe mere viden om, hvilke indsatser der effektivt fremmer såvel sund vægt som trivsel blandt børn og unge.”
Medlemmer af bestyrelsen
Bestyrelsesmedlemmerne er indstillet af Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danske Regioner, KL og Novo Nordisk Fonden. Bestyrelsens sammensætning er:
- Søren Brostrøm (formand), Sundhedsstyrelsen
- Annelise Fenger, vicedirektør, Fødevarestyrelsen
- Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
- Bente Merete Stallknecht, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Camilla Hersom, vicedirektør, Danske Regioner
- Christian Harsløf, direktør, KL
- Dorte Bech Vizard, afdelingschef, Sundhedsministeriet
Fakta om centeret
Center for Sundt Liv og Trivsel skal gennem tætte partnerskaber iværksætte aktiviteter, der er med til at gavne sundhed og trivsel for børnene, inden for fire nært forbundne indsatsområder, som alle bygger på en helhedsorienteret tilgang med fokus på generel sundhedsfremme og målrettede indsatser:
Ny viden: Centeret skal skabe grundlaget for virksomme politikker, indsatser og vidensbaserede forandringer gennem interdisciplinær forskning og udvikling.
Implementeringsforskning og forankring: Centeret skal skabe forandringer gennem forankring af virksomme indsatser og forskningsafprøvning af modeller for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.
Kompetenceudvikling: Centeret skal skabe og gennemføre uddannelser og kurser, der sikrer udbredelse af evidensbaseret viden og kompetencer til fagprofessionelle og frivillige.
Vidensdeling: Centeret skal indsamle og formidle evidensbaseret viden nationalt og internationalt.
Center for Sundt Liv og Trivsel stiftes som en privat forening af Novo Nordisk Fonden og Sundhedsministeriet.